Nyheder 2023

Januar 2023:


Det blev så 2023, og det var den tredie mandag, vejret var fint med omkring 4 gr., der var ingen håndbold, hvor Danmark skulle spille, så der var ingen undskyldning for ikke at møde op.

Da, det jo har set lidt sløj ud med antallet de sidste par gange, var det meget positivt, at denne gang kom der 81 publikunner, og til det var der 16 musikere, samt Torben lydmand til at underholde os denne januar aften, derudover ikke at forglemme hjælperne fra Sognegården som skulle servicere os allesammen.

Efter velkomsten og ønsket om godt nytår var alle klar til aftenens program.

Erik havde lavet spillelisten: 

Som begyndte med: Lille Kammerat jeg må afsted, derefter fulgte, Mølleåen, Sålænge du er til, Du og jeg blir til gamle folk engang, Rosa på bal, Hvis jeg må, hvis jeg må, Velkommen til Vestjylland, Gi en skærv til en fattig spillemand, En dør på klem, Kufsteiner Lied ( flot jodlet af Lene), Que sera- sera, Flyv prinsesse, I den gamle kastanje alle, Pigen og hårbåndet, Den sidste ting jeg vil, Når de lyse lærker synger over Danmark, Mit Barndomshjem, og så den sidste inden pausen var selvfølgelig Ålefiskerens vals.

Så var der kaffe, og til det fik vi serveret en lækker fastelavnsbolle og småkager fra Edels bageri. Imens vi hyggede os med snak og kaffe, gik Dorte rundt ved bordene og indsamlede ønsker til melodier, som der skulle synges efter pausen. Efter uddeling af lotteri gevinster var vi klar til sidste del af programmet med publikums ønskerne.

Vi begyndte med Texas gule rose, derefter fulgte Den gamle smedie, Vi skal gå hånd i hånd, Skagens solnedgang, Du er min øjesten, Derefter var der pausen i programmet.

Dorte og Hans optrådte som Anne og præsten med historien om en ribensteg og et gebis, dernæst fortalte Dorthe om en gårdmand hjemkommet fra et højskoleophold. Denne ville vise sin store viden overfor en husmand, som dog fik det sidste ord.

Bravo til jer begge to, det var morsomt og godt.

Så fortsatte vi med Livstræet, Fuglene letter, Dagbogen, Rødkælkens sang, (hvor Dorthe trillede på vandfløjte som en rødkælk) Send en hilsen hjem, Åbent landskab, Visen om de atten svaner, Fem røde roser, Lykken er ikke gods eller guld, Love me tender, Dejlig er sommernatten og så var klokken næsten 22 og det var tid til afskedsverset og Skuld gammel wenskab.

Inden da rettede Erik en stor tak til alle der var kommet, til gæsterne, musikerne og personalet i sognegården, så vi endnu engang fik en dejlig aften i Feldborg.

Også tak herfra Klubben, fordi I kom så mange, og det gode humør havde I også taget med, så det lover da rigtig godt for fremtiden i Sognegården.

Så vi ses alle og måske lidt flere til næste gang, og jeg personlig vil rette en stor tak til Verner fra Skive, fordi du satte opslaget på Facebook flere gange.

Så nu har vi fået de positive briller på igen.

På gensyn i Feldborg, den 20. februar 2022, samme tid samme sted.


Januarhilsen fra Anna Grethe





























Nyeste kommentarer

12.11 | 07:20

Husk nodestativ. Ikke til noder, da vi mest spiller gehør, men for at...

18.10 | 06:11

Tak for de smukke ord. Hilsen Erik

17.10 | 17:19

Sikke dejlige sange